Ref. 1675
Købsår: 1966. Watch only.
Stand: C, Pre-Loved med få brugsspor.
Særpræget og stærkt patineret Rolex GMT-Master ref. 1675, med utroligt meget karakter. Den efterhånden velkendte anden generation af det fremragende pilotur fra Rolex, er produceret i et hav er variationer i perioden 1959-1980.
Dette eksemplar daterer tilbage til 1966 og er dermed en af de tidligere udgaver med såkaldt ’Gilt Dial’, som er kendt for at have skiveteksten i guldfarve. Farven opnås ved at lade et stempel blive i messingskiven, mens den males sort, så den oprindelige skivefarve forbliver. Skiven er den oprindelige Tropical MK3 Gilt med tritiumsmarkører, som har udviklet en dragende gyldenbrun farve over årtierne.
Uret er monteret på en tidlig foldet Jubilee-lænke i meget god stand, men er født på en nittet Oyster-lænke, der også medfølger.
Er du interesseret i uret? Besøg vores forretning på Østergade 22, eller kontakt os på e-mail: Preloved@klarlund.dk