Innovation i præstationernes tjeneste
Besætningerne består af nogle af verdens bedste sejlere. Identiske katamaraner med foil-teknologi og et stift vingesejl, der kan nå op på 50 knob eller næsten 100 km/t. Spektakulære sejladser, der varer allerhøjst 15 minutter. En sæson, der finder sted på fem kontinenters have. SailGP-løbet, der blev lanceret i 2019, har revolutioneret konkurrencesejladsens verden ved hjælp af innovative katamaraner, der løbende bliver optimeret. Disse flyvende yachter bærer farverne fra de lande, de repræsenterer, og de legemliggør sportens nutid og fremtid.
SailGP-mesterskabet har også skabt Impact League, Women’s Pathway-programmet og SailGP Inspire, som er initiativer, der har til formål at fremme bæredygtighed og mangfoldighed i sejlsportsverdenen.