ure smykker & diamanter bryllup forretninger

Klarlunds
Diamantguide

klarlunds 5 c'er

klarlund diamant cut
klarlund diamant cut
klarlund diamant cut

HVORDAN SLIBER MAN
DEN PERFEKTE DIAMANT?

For de fleste gemmologer, en person med speciale i ædelstene, er slibningen det vigtigste, når man vurderer en diamant. Selv en ufarvet diamant med fin klarhed, kan miste sin glans, hvis den er dårlig slebet. Slibningen må hverken være for dyb eller for lav.

En god slibning kombinerer brydningsindeks og stenens evne til at opdele det reflekterede lys i farver. En diamant kan slibes i mange forskellige former, og det er kun smag og behag, der afgør, hvordan din sten skal se ud. Formen på en diamant defineres ud fra, hvordan stenen ser ud, når den studeres ovenfra.

for dyb diamant

En diamant, der er slebet for dybt, reflekterer lyset ud mod siderne, hvilket giver et mørkt indtryk.

for lav diamant

En for lav slibning giver ikke diamanten mulighed for at reflektere lyset optimalt og stenen mister derved sin smukke glans.

den perfekte diamant

Den perfekt slebne diamant genspejler lyset med helt op til 90%, hvilket resulterer i maksimal glans.

rund

Den runde diamant har brillantslib, og denne form er den mest populære. En rund diamant i brillantslib giver dig mange muligheder, hvis du søger en velafbalanceret diamant med hensyn til slibning, farve og klarhed.

prinsesse

Diamanter i prinsesseslib er de mest populære, næst efter det runde brillantslib. Prinsesseslib er traditionelt set firkantet, men findes nu om dage også i rektangulær form. Denne slibning fremhæver diamantens farve ved hjørnerne og kræver derfor en sten med god farvekvalitet.

baguette

Baguetteslib er en form for trappeslib, der kendetegnes ved en større tavle, der eksponerer stenens klarhed. En baguettesleben diamant er oftest rektangulær. Hvis du ønsker et baguetteslib, anbefaler vi, at du vælger en sten, der har få indeslutninger.

flander

Et flanderslib er nærmest identisk med baguetteslibet med undtagelse af proportionerne. Baguetteslebne diamanter er rektangulære, hvorimod flanderslebne er firkantede. Ligesom baguetteslibet, fremhæver flander-slibet diamantens klarhed.

navette

I sammenligning med andre slib, ser den navetteslebne diamant større ud end dens egentlige carat-tal. Navetten er brillantsleben og har 57 facetter. Den passer perfekt som centersten på en ring og kan med fordel kompletteres af dråbeformede sidesten.

oval

En ovalsleben diamant minder om en rund brillantsleben diamant bortset fra den ydre form. Når den ovalslebne diamant bruges i ringe, giver den, ligesom den navetteslebne, fingrene et længere og slankere udtryk.

trilliant

Den trilliantslebne diamant kendetegnes ved at have tre sider og et meget flot lysspil. Trilliantslebne diamanter bruges ofte sat sammen med firkantede eller aflange sten og bruges også solitaire som smukke vedhæng i øreringe og halskæder.

dråbe

Den dråbeslebne diamant har, ligesom andre brillantslebne sten, 57 facetter. Den gør sig godt til forskellige typer af smykker og giver fingrene et længere og slankere udtryk, når den placeres i en ring. Dråbeslib er også kendt som Pear Shape.

hjerte

En hjertesleben diamant er unik på den måde, at den efterligner en af vores mest kendte symboler for kærlighed. Vi anbefaler, at du kigger efter en ufarvet sten, da slibningen kan fremhæve farve.

pude

Den pudeslebne diamant er populær inden for smykkeindustrien med sine runde hjørner og store, åbne overflader. Pudeslebne diamanter findes både som kvadratiske og rektangulære. Pudeslib kaldes også Cushion Cut.

after
before

hvilken farve
skal jeg vælge?

Ved første øjekast, syner de fleste diamanter hvide. Men ser man nærmere på stenen, vil den have svage nuancer af gul, brun og endda grå. Farven på en diamant, eller faktisk mangel af farve, afgør diamantens værdi. Jo mindre farve, des højere værdi.

Internationalt anvender man bogstaver fra D-Z til at betegne diamanters farve, mens vi i Skandinavien ofte bruger andre termer, som det fremgår af tabellen.

særligt hos klarlund

Vores GIA-uddannede diamantgradér kan
indkøbe diamanter, der opfylder dine ønsker
om slib, klarhed, vægt eller farve.

TERM

GIA

FARVER

VÆRDI

BESKRIVELSE

RIVER

D-E

Ekstrem
værdifuld

Helt ufarvet og ekstrem sjælden

TOP
WESSELTON

F-G

Særdeles
værdifuld

Farveløs, eksperter kan dog ane lidt
farve, en meget sjælden diamant

WESSELTON

H

Meget
værdifuld

Næsten farveløs, meget diamant
til en god pris

TOP CRYSTAL

I

Temmelig
værdifuld

Næsten ufarvet

CRYSTAL

J

Værdifuld

En svag farvning anes

TOP CAPE

K-L

Semi
værdifuld

Let nuanceret

CAPE

M-N

Mindre
værdifuld

Nuanceret

LIGHT
YELLOW

O-R

Minimalt
værdifuld

Gullig

YELLOW

S-Z

Mindst
værdifuld

Gul

klarlund diamantguide

HVILKEN KLARHED
SKAL JEG VÆLGE?

I en diamant kan man ikke umiddelbart vurdere klarheden med det blotte øje. Diamantens renhed eller klarhed måles nemlig ud fra antallet af indeslutninger og deres størrelse. Indeslutninger er små fragmenter af andre materialer – som f.eks. kulstøv – hulrum eller revner inde i diamanten. Man studerer klarheden i et gemmologisk mikroskop ved ti ganges forstørrelse.

Særligt hos klarlund

Vi indkøber diamanter direkte fra Antwerpen og kan sikre dig den bedste kvalitet til den rigtige pris.

Klarhed / GIA

Klarhed

VÆRDI

BESKRIVELSE

LP

Mest
værdifuld

Fri for indeslutninger ved 10x forstørrelse, ekstrem sjælden diamant

VVS

Meget
værdifuld

Ekstrem små indeslutninger kan
anes ved 10x forstørrelse

VS

Værdifuld

Meget små indeslutninger, der er svære
at se ved 10x forstørrelse

SI

Semi
Værdifuld

Små indeslutninger, der kan
anes med det blotte øje

P1

Mindre
Værdifuld

Indeslutninger, der er synlige for det blotte øje og forringer Glansen

P2 P3

Mindst
Værdifuld

Tydelige indeslutninger og
næsten ingen glans

klarlund diamantguide

Hvilken carat
skal jeg vælge?

Betegnelsen carat dækker over vægten af stenen, hvor 1 carat svarer til 0,2 gram. Det er antallet af carat, der afgør størrelsen på din sten. En sten på 1 carat er dog ikke dobbelt så stor som en på 0,5 carat, da hele stenens volumen øges proportionalt. Herunder kan du få indblik i, hvilken størrelse diamant, der vil passe til dit behov. Oversigten er lavet 1:1, men skærmopløsningen kan godt ændre indtrykket.

særligt hos klarlund

Vi indkøber diamanter direkte fra Antwerpen og kan sikre dig den bedste kvalitet til den rigtige pris.

vælg størrelse
carat på ringen

0.50
Diamanter 1:1
carat/vægt
millimeter
0.10
3.0
0.20
3.8
0.30
4.2
0.40
4.8
0.50
5.2
0.75
5.9
1.00
6.5
1.50
7.4
2.00
8.2
2.50
9.0

VERDENS STØRSTE OG
MINDSTE DIAMANTER

Den største diamant der nogensinde er blevet fundet, er Cullinan-diamanten. Den blev fundet i Sydafrika i 1905 af Frederick Wells og havde en rå vægt på over 3.100 carat (ca. 600 gram). Diamanten var så stor som en mands knytnæve og blev siden slebet til ni større diamanter og 96 mindre.

Verdens mindste slebne diamant er på 0,0006 carat – lidt mindre end kernerne på et jordbær. Verdens absolut største diamant vil nok aldrig blive slebet: Det er en kollapset stjerne, som astronomer har opdaget i Centaurus galaksen – den er 4.000 km lang.

Cullinan-diamanten blev delt i ni mindre sten. Det første stadie af slibeprocessen på den store sten tog adskillige måneder.

klarlund diamantstørrelser
klarlund verdens største diamant
klarlund confidence

Derfor skal du købe
Diamanter hos klarlund

At investere i diamanter er en tillidssag. Klarlund bruger derfor det femte C for confidence. Hos os får du ikke blot den bedste service, du er også garanteret diamanter af den bedste kvalitet. Det er også afgørende, at man kan stole på, at diamanterne er blevet udvundet lovligt og miljømæssigt forsvarligt. Klarlund handler kun med internationalt anerkendte leverandører af diamanter.

Særligt hos klarlund

Vi har GIA-uddannede diamantgradere, der er eksperter i at vurdere kvaliteten af en diamant.